Mekanisk konstruktør

Har du lyst og evner til at udvikle nye og forbedre eksisterende specialmaskiner til industrien?

Har du en god forståelse af samspillet mellem konstruktion, fremstilling og funktionen af den færdige maskine?

Hvis du har evnerne og lysten, tilbyder vi en hverdag med varierende opgaver indenfor mekanisk konstruktion.

Stillingen

Du har berøring med mange personer i virksomheden samt eksterne samarbejdspartnere og kunder. Du er med til at sikre, at vi tilbyder gennemtænkte og tidssvarende løsninger til kunderne.

Dine opgaver dækker bredt, men består primært af:

  • Udvikling og konstruktion af nye specialmaskiner
  • Tilpasning og videreudvikling af eksisterende maskiner
  • Klargøring af produktionsmateriale
  • Udarbejdelse af dokumentation

Disse opgaver udføres i et tæt samarbejde med kolleger beskæftiget med salg, fremstilling, montage og indkøring. De udviklede løsninger præsenteres løbende for og evalueres sammen med kunderne inden fremstilling.

Som mekanisk konstruktør forventes du at tage ansvar for hele processen startende med udvikling og sluttende med levering af et færdigt udstyr, der lever op til såvel kundens krav som kravene i maskindirektivet.

Ønskede kvalifikationer og egenskaber

Vi forestiller os, at du som ansøger har følgende kvalifikationer og egenskaber:

  • Relevant uddannelse som f.eks. maskintekniker eller maskiningeniør
  • Praktisk erfaring med konstruktion af maskiner i CAD
  • Gerne en håndværksmæssig baggrund
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Arbejder godt selvstændigt og i grupper

Vi tilbyder

Job på vores adresser i Randbøl og Hejnsvig i en virksomhed med cirka 30 ansatte, hvor samarbejde og en flad organisation er en naturlig del af hverdagen. Atmosfæren er uformel, og afstanden fra den enkelte medarbejder til de to ejerledere er kort. Vi tilbyder frihed under ansvar og en lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer og erfaringer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Skovgaard på telefon 24 45 23 70. Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt, men venter gerne på den rette person.

Ansøgning

Ønsker du at søge stillingen, modtager vi gerne din ansøgning og dit CV til post@ksautomatik.dk.

Vi indkalder til samtaler løbende, og ansøgninger skal være os i hænde senest d. 1. marts 2024.